Karriereveje og kompetenceudvikling. Optimer specialevalget

Formål
Specialevalget er ofte en vanskelig proces med afstikkere og – måske – for hurtige beslutninger på et for spinkelt grundlag.
Jo mere bevidst du er om, hvad der skal være til stede i dit arbejdsliv for at du kan gå tilfreds på arbejde, jo mere vil du være i stand til at vælge den rette speciallægeretning.

Formålet med kurset er, at styrke dit arbejde med, hvad du vil med dit arbejdsliv, hvad dine styrker er, og hvad det indikerer for dit fremtidige specialevalg, din fremtidige subspecialisering og/eller fremtidige ledergerning.

De emner, der skal arbejdes med, er følgende:
• Hvad er vigtigt i dit arbejdsliv?
• Hvad skal være til stede i dit arbejdsliv for at du kan føle dig udfordret?
• Hvilke særlige styrker har du, og hvad ønsker du at udvikle?
• Netværk – kvalificering af afklaringen?
• Hvordan sætter du handling bag tankerne, og hvad skal dit første skridt være?

Målgruppe
Yngre Læger, der ønsker at arbejde med egen karriereudvikling.
 

Varighed
Alt efter formen og valg af fokuspunkter kan temaet præsenteres som workshop eller et kortere oplæg. Varighed fra 1-3 timer.

Tilmelding
Konceptet er, at du eller flere yngre læger selv samler en gruppe yngre læger, gerne mindst 10 personer. Underviser Nynne Lykke Christensen kommer ud og underviser jer på afdelingen eller det sted, I aftaler.

Kontakt
Når I har samlet en gruppe eller har spørgsmål kan du kontakte Nynne Lykke Christensen nc.yl@dadl.dk eller Thomas Kjær Jensen thk.yl@dadl.dk